Lad det være sagt med det samme… innovation er ikke det samme som at male din bil, der normalt er blå – rød. Det er den samme bil, bare i en anden farve – eller som de siger i Thailand. ”Same same but different”
Hvis du skriver på din hjemmeside, i din mission, i dit værdisæt, at du vil være innovativ og nytænkende, så er det fordi du rent faktisk vil være innovativ og nytænkende, og ikke blot fordi du vil gøre det samme som du plejer bare anderledes.
Lad mig give dig et par eksempel:
Nu ved jeg en del om salg, og rigtig meget startede tilbage i 1960, da en fyr ved navn Frank Bettger skrev bestselleren ”How I Raised Myself from Failure to Success in Selling” Rigtig mange af de teorier og uddannelser du kan finde på markedet i dag, tager udgangspunkt i mange af Frank Bettgers idéer.
Fedt tænker du måske – den bog skal jeg da have og ja, det skal du måske. Bogen er udgivet i 1949 – jeps, dengang Sovjet blokerede Berlin og Tyskland blev delt, Hans Hedtoft var statsminister og Danmark modtog støtte fra Marshall planen. Verden har ændret sig siden da…
Hvis vi rykker lidt tættere på så blev Sales Excellence udtænkt i 1980. Det var dengang Ronald Reagan blev Præs i USA ved at slå Jimmi Carter… Verden har ændret sig siden da.
Jamen lad os hoppe lidt længere frem. I 1988 kom Niel Rackham med Spin Selling. Stor opstandelse og det var det nye sort. I 1988 kom Dodo & the Dodos med deres første plade, Boris Becker og Steffi Graf er de hotteste stjerner på tennis himlen. Verden har ændret sig siden da…
Solution Selling kom i 1994. Året hvor Kurt Cobain skyder sig selv, Estonia synker og Gert Bo er stadig bokser og kæmper om EM-titlen, men bliver stoppet i 3 omgang og undertegnede tabte 500 kroner… Verden har ændret sig siden da…
Innovation betyder, at du gør noget andet end det du gør i dag. Hvis du ikke har nogle processer i din hverdag, der understøtter dit salg og din forretning, så kan det være en god idé at starte der.
Hvis du allerede har dine processer på plads, men ikke er tilfreds med dine resultater, så er du klar til at komme ind i det nye årtusinde og nogle nye modeller.
”Alle bestiger det samme bjerg, men hver bjergbestiger ser bjerget fra forskellige vinkler, og de tror måske, at det er forskellige bjerge.
Kontakt medos, hvis du vil gøre noget ved dit salg – lad være hvis du bare vil male den rød…
No related posts.

Leave Your Response